Andrea & Sofus
Her er en historie, desværre fra det virkelige liv, hvor mennesker ikke behandler sine dyr med respekt! heldigvis findes der personer der af hele sit hjerte går ind og redder disse dyr. Hør Andrea på 21 år fortælle om sin store beslutning om at få en trav hest som har været udsat for vanrøgt ❤️
Stævner har aldrig rigtig været min ting, men min kærlighed til heste kan ikke beskrives med ord. Når jeg ser disse skønne, sensitive og kærlige dyr blive mishandlet, skær det så dybt i mit hjerte. Af den grund, valgte jeg, efter 5 års pause fra hestene, at anskaffe mig en mishandlet, rå traver vallak på 8 år. Da jeg modtager Sofus midt februar 2017 fra Nyt Hesteliv. Jeg modtog en hest der på alle tænkelige måder er blevet svigtet af os mennesker. På daværende tidspunkt havde jeg egentlig mest modtaget negativ feedback om min beslutning for at anskaffe mig en mishandlet hest – ”fordi den er jo et stort projekt!” Men tilfældigvis snakker min mor med Bombi, om at jeg nu er i gang med dette kæmpe projekt med en mishandlet hest... Bombi viser stor imødekommenhed og respekt overfor mit projekt og jeg kontakter hende selv, og det er her min rejse med Bombi og Sofus starter.
De første måneder med Sofus gik på at lære ham at kende, og omvendt, så vi gik i Rudeskov hver evig eneste dag, og for hver dag der gik, blev han mere og mere tillidsfuld omkring mig. Denne utrygge sjæl havde for første gang i sit liv oplevet at have ’sit eget menneske’, men alligevel havde vi vores kontroverser. Efter hjælp fra Bombi, og en masse jordarbejde, begyndte vi at vænne ham til at jeg lå på ham. Og efter kort tid kunne jeg sætte mig op på ham uden sadel. Dette var en kæmpe succes, især fordi der førhen var nogle der havde mislykkedes tilridningen af Sofus. Vi begynder at sætte tempoet lidt op, og smide en sadel på ham, hvilket han tager super pænt, men jo længere vi kommer ind i processen af tilridningen, jo svære bliver han. Han viser flere og flere tegn på usikkerhed og sætter en masse spørgsmålstegn ved de umiddelbart mest simple ting. Det går op for både Bombi og jeg at han muligvis har været kørt for vogn, inden han som 3 årig blev fundet af Nyt Hesteliv. Det er tydeligt at se på den måde han reagerer på mine signaler – det vil så sige at udover vi skal have redet ham til, skal vi også have fravænnet ham de ting han lærte da han blev kørt. Ikke en nem opgave. Det som er svært for Sofus, har vi lært ham igennem leg, aldrig med tvang!
Bombi har her været rigtig god for ikke kun Sofus, men også mig. Jeg har skulle lære at sætte mine egne frustrationer på hylden og erstatte den med tonsvis af tålmodighed og til tider meget dybe vejrtrækninger. Før jeg kunne komme videre, krævede det at jeg skulle lære mig selv at tælle til 10 og læse min hest. Hvorfor stikker han af med mig i ridehuset? Hvorfor løber han ud af ridebanen? Hvorfor vil han kun longeres på venstre volde? Tusindvis af finurlige idéer og spørgsmål, som jeg i første omgang troede var ham der afprøvede mig og ikke viste respekt over for mig.
Bombi lærte mig så at disse ”unoder” ikke var ham der afprøvede mig, men derimod stillede han spørgsmål – og fejlen var at jeg ikke kunne besvare disse. Bombi fik os til at kommunikere med hinanden og jeg lærte hvordan jeg skulle være meget mere tydelig i mine signaler, dette forgår ofte fra jorden og i grundridning. F.eks. når Sofus dansede rundt om mig når jeg skulle sidde op, det var noget af det første han skulle lære, altså at stå helt stille indtil at han fik besked på andet. Sofus og jeg har fået nogle rammer som vi begge føler os trygge i – og den tillid som han udviser nu over for mig, betyder at jeg har fået den dejligste ridehest, som jeg kan ride i skoven og på banen i alle gangarter. Jeg kan sågar ride ham i grime ud til folden.
Der mangler stadig en del erfaring i ridningen, men det kan altid efter trænes. Vi er nået så langt og Sofus er blevet en helt anden hest, end hvad han var da jeg fik ham hjem fra 1,5 år siden. Han er blevet en bølle og en “almindelig” hest. Han tester mig stadigvæk - alt sammen nogle ting jeg ved mine forrige heste synes var det mest irriterende, men med Sofus er det en anden snak - han er vågnet op til virkeligheden og har endelig fået selvtillid. For ikke at snakke om at han nu er en af føre hestene på flokken!
Der hvor jeg er nu med Sofus, er takket være Bombi.
Den viden hun har givet mig, er helt utrolig og jeg føler mit sidste 1,5 år med Sofus og hende har været en rejse igennem et fantastisk og et hårdt univers, som jeg ikke ville have været foruden. Bombi har lært mig så meget, og jeg glæder mig til fortsat at lære.