En historie fra Sophie, som er en dygtig springrytter. Hun havde udfordringer med sin skønne hoppe Tiffany, som springer til side for alt og har et meget sensitivt sind. Vi har arbejdet med connection og horsemanship.
Sophie skriver.....

 

Første session (26-Maj-2018):

Jeg må være ærlig at sige, at jeg inden start er en smule skeptisk over om denne træning vil kunne hjælpe på de problemer Tiffany og jeg har. Jeg mærker dog hurtigt, hvordan jeg føler en respekt overfor situationen og Bombi’s arbejde med Tiffany. Jeg indser at vi helt basalt mangler denne samhørighed og bånd knyttet fra jorden. Jeg elsker at pusse og nusse med mine heste, men jeg kan mærke at denne samhørighed mangler på et højere niveau. Imens jeg står og ser Bombi træne Tiffany her første gang, står jeg og føler en varme overfor min hest og nyder at se hvordan hun faktisk vil gøre alt for en, samtidig med at hun er utrolig lærenem og føjelig. Da jeg sætter mig op på hende uden sadel for første gang, føler jeg sjovt nok ingen utryghed vel vidende at hun normalt har det med hurtigt at fare sammen, ved den mindste utryghed fra omgivelserne. Jeg ser frem til at praktisere de øvelser som Bombi nu har givet mig, og som jeg skal hygge mig med og tage mig tid til at lave med hende hver dag. Jeg ved at min udfordring bliver at være i mig selv, imens jeg samtidig føler et behov for at hele tiden at have et vågent øje på min hest og de frækheder hun nu en gang har det med at lave. Jeg skal lære at slappe af i mig selv og med min hest.

Første uge er nu gået med de nye øvelser, og Tiffany ved fuldstændig hvad det hele går ud på nu – næsten for godt, så hun hele tiden ’spørger’ mig hvad hun skal og selv tager initiativ til at udføre øvelser som hun ikke er blevet bedt om. Det kan godt skabe en lille miskommunikation, men det er samtidig skønt at føle at hun er opmærksom på mig og gerne vil gøre det rigtige. Jeg kan mærke at hun synes det er rart at være i fokus på denne måde, og jeg hygger mig i hvert fald med at være sammen med hende på denne måde. Generelt er jeg mere tryg ved at ride ud på hende, når vi lige har lavet de her øvelser, men de er nok også med til lige at få mig til at være lidt mere i mig selv inden ”det går løs”. Mine rideture har desværre stadig været lidt op og ned, og det frustrerer mig selvfølgelig. På banen er hun dog skøn som altid, hvilket i disse tider er min eneste motivation for at fortsætte. I dag (lørdag, 02-Jun) er faktisk den første dag siden start at jeg har kunnet ride hende ned på nabobanen uden at hun har skabt sig eller vendt om. Der skal lidt til at slå mig ud kan jeg mærke, og det irriterer mig at jeg ikke bare kan slappe af omkring situationen.

Vi står nu altid i spiltov uden at være bundet, hvilket både er en befrielse og en stor hygge i det daglige. Hun er mere opmærksom på mig end på hvad der foregår udenfor. Jeg føler en generel større tryghed omkring hende.

 

Anden session (09-Jun-2018):

Bombi henter Tiffany på folden, og jeg må indrømme at jeg ikke helt tror på at hun får hende med ind. Men jeg bliver hurtigt overbevist om, at der er mere til denne situation end som så. Jeg er meget imponeret over sådan som Bombi håndterer situationen og den måde hvorpå hun får overbevist Tiffany om at det er bedst at være sammen og følge med hinanden. For mig er det også alle disse små ting, som bl.a. at kunne tage hende ind fra fold, som er med til at frustrere mig i det daglige. Så at se hvordan hun så hurtigt indordner sig, gør mig simpelthen så glad. Det giver mig håb for at denne og hendes andre dummer vaner kan mindskes eller ligefrem elimineres! Det kræver selvfølgelig gentagelser, tålmodighed og en oprigtig tilstedeværelse fra mig HVER gang, for at vi kan komme i mål – Men med hjælp fra både Bombi og Emile er jeg nu ikke så bekymret længere, og har en større motivation for at fortsætte træningen med hende. Denne tro har jeg ikke haft i lang tid, og det betyder faktisk rigtig meget for mig at den nu er kommet tilbage. Jeg nyder at være sammen med min hest, og ønsker kun at vi på et tidspunkt finder hinanden.

Meget er sket i løbet af de sidste tre måneder, hvor vi/jeg har arbejdet med Tiffany - og hvor er det dog fantastisk at se og mærke!

 

Tredie session + fjerde session (juli- 2018)

Siden sidst har Tiffany og jeg arbejdet videre på at ’finde hinanden’ og være sammen omkring de ting/opgaver vi foretager os. Hvis der er noget jeg har lært igennem mit forløb med Bombi, så er det hvordan min hest afspejler mig og det jeg kommer med, hver eneste dag jeg træder ind i stalden. Således er det vigtigt at jeg finder tid til at finde mig selv, før jeg kræver noget af min hest. Jeg må ikke lade min stressende hverdag eller andre ydre faktorer påvirke mig i min omgang med min hest, for der er ingen tvivl om at hun opfanger det med det samme, og som Bombi siger, spejler sig i det.

Jeg har den kærligste hest der vil gøre alt for mig, det ved jeg. Men jeg skal også være der for hende og guide hende, så hun ikke bliver ’overladt’ til sig selv. Jeg har helt klart skullet øve mig på at være mere tydelig i mine ’kommandoer’ og den energi jeg overfører til min hest. Efter at jeg er blevet opmærksom på det, og begyndt at fokusere på det, har jeg tydeligt kunnet mærke en forskel i min omgang med Tiffany og på vores træning. Eksempelvis havde jeg begyndelsesvis store problemer med at få hende til at stå stille under opsidning. Tiffany virkede forvirret og dansede rundt omkring skamlen så snart jeg prøvede at sidde op. Hun har ikke forstået mine kommandoer, og efter en kort session med Bombi, hvor vi fokuserede på energi og lederskab, kunne jeg med det samme se hvad jeg gjorde forkert. Fantastisk at se så hurtigt vi fik rettet op på dette (5 min!!). At vi allerede fra opslidningen er mere i symbiose, gør alverden for vores rideture!

Vi har desuden trænet ’farlige’ elementer i form af presenninger, paraplyer osv. Og her er jeg igen blevet overrasket over min hest, som har taget imod disse udfordringer så flot. Da Bombi nævnte for mig, at vi ville ende ud med en hest, som travede over presenningen, var jeg endnu en gang meget skeptisk. Men Bombi viser sig at have ret gang på gang, og det har i den grad smittet af på min optimisme og motivation ;-) …Og rigtigt nok endte vi ud med en hest der nærmest hellere ville stå på (og under) presenningen end noget andet sted!

Jeg er ikke i tvivl om at de her øvelser har været med til at give Tiffany en selvtillid, som hun i den grad har manglet (pga min egen usikkerhed).

Fold-træningen har næsten været den træning, som har overrasket mig mest. Jeg har aldrig kunnet tage min hest ind fra fold midt på dagen, uden at hun er styrtet væk fra mig i fuld galop. Hun har altid været nem at komme hen til på folden, men så snart jeg har sat et tov i hende, er hun stejlet eller stukket af med tovet hængende efter sig. Efter at have observeret Bombi tage hende ind (jf. sidste skrivelse), har det i de sidste uger nu været min tur til at tage lederskab på folden. Med Bombi på sidelinjen første gang, fik jeg tov i Tiffany og straks som hun begyndte at snurre rundt, fik jeg hende rundt på en volte omkring mig. Hvad jeg i første omgang ikke helt havde forstået, var at jeg skulle bevare min energi som hun løb rundt omkring mig, så jeg herigennem pådrog mig lederskabet. Det har jeg sidenhen gjort, og det lader til at have virket ud over alle forventninger. Så sent som i dag, kunne jeg hente hende ind, uden at hun på noget tidspunkt prøvede at løbe fra mig! FANTASTISK! Jeg føler, at jeg nu har en hest som stoler på mig og mine intentioner, og det er simpelthen så dejligt. For det gør omvendt også at jeg stoler mere på hende.

​

Med min begyndelsesvise skepsis omkring hele dette træningsforløb, og hvorvidt det kunne hjælpe på hendes (hvad jeg troede) dårlige vaner, er jeg da blevet overbevist om andet! Jeg kan nu se hvordan min hest til hver en tid afspejler mig, og samtidig føler jeg også at jeg læser min hest bedre. Jeg har fået nogle helt fantastiske værktøjer til hende, som jeg bruger på daglig basis, til at forbinde os, og til at skabe tryghed for hende og jeg. Jeg kan mærke at hun rigtig gerne vil ’please’ mig, og hun spørger mig hele tiden, hvad hun nu skal. Hun er opmærksom på mig og jeg på hende.

Der er ingen tvivl om at jeg ser mere positivt på min tid med min skønne hest nu, end jeg gjorde bare for tre måneder siden.

Jeg takker dig igen kæreste Bombi for din ubeskrivelige hjælp og investering i Tiffany og jeg. Vi er dig så taknemmelige!

De aller kærligste hilsner fra Sophie (& Tiffany) J